Nyhed2. marts 2021
Kortudsnit over Østfyn fra 1800-tallet med fremhævning af hovedlandevejene. I 1793 beordrede kongen, at...
Nyborg Stadsret blev indført som gældende bylov i Nyborg for 750 år siden. I anledning af jubilæet genudgives loven i en illustreret udgave med tegninger af satiretegneren Kresten Ivar.
2021 er et særligt år i Nyborg. Det er nemlig 750-året for Nyborg Stadsret. Fra år 1271 blev liv og færdsel i Nyborg nu reguleret ved en bylov.
”750-års jubilæet for Nyborg Stadsret fortjener en markering. Med lov skal land bygges, og Nyborg Stadsret er en vigtig milepæl i Nyborg bys historie”, siger Peter Wagner Mollerup, som er formand for Erhvervs- og Udviklingsudvalget i Nyborg Kommune, der netop har bevilget penge til at udgive den originale tekst fra 1271 i en nutidig og illustreret udgave, som Østfyns Museer har på vej.
Lov og ret med humor og kant
Som illustrator til udgivelsen er valgt satiretegneren Kresten Ivar, som i Nyborg blandt andet er kendt og berygtet for sine skarpe karikaturer af byens spidser i Bæltsprutten. Han skal nu i gang med at skabe illustrationer til den med nutidens øjne både ret brutale og blodige stadsret.
Mange af paragrafferne har paralleller til lovgivningen i dag. Men især datidens straffe adskiller sig fra nutiden. I 1271 blev mænd hængt for tyveri, mens kvinder blev levende begravet.
”Stadsretten giver på mange måder et unikt indblik i, hvordan bybefolkningen – i henhold til lovens intentioner – skulle leve sammen i middelalderbyen Nyborg. Vi ønsker derfor med den kommende udgivelse at give et tekstnært indblik i vores fortids love og supplere disse med illustrationer og forklarende noter, så nutidige læsere kan være med”, siger museumsinspektør Mette Ladegaard Thøgersen.
Hårde straffe i middelalderens Nyborg
Stadsretten omfatter i alt 67 paragraffer, som regulerer mange forskellige aspekter af købstadslivet. Loven var i vid udstrækning inspireret af Ribes bylov, den strenge Riber Ret, som blev givet på et Danehof i Nyborg i 1269. På grund af Ribes hårdere straffe, opstod talemåden: ”Tak du din Gud, min søn, sagde kællingen, at du ikke kom for Riber Ret. Hun så sin søn hænge i Varde galge.”
Og Nyborg Stadsret var da også på mange måder ret streng. At blive levende begravet som beskrevet i § 29 var faktisk en barmhjertighedsgerning: ”Den kvinde som har stjålet og har fortjent at blive hængt med tyvekosterne, skal for sin kvindelige hæder levende begraves.”
I indledningen til Stadsrettet ridses lovens formål op:
”Efter vor Herres fødsel år 1271 på den sjette dag før den første juli, da gav og satte den strålende herre og fyrste, kong Erik, der dengang var konge i Danmark, kong Christoffers søns, på det tolvte år efter han var blevet konge i Danmark, Nyborg by med alle de bedste mænds råd og billigelse, som var i Danmark, hvorefter de skulle dømme, holde rettergang og forholde sig.”
Gratis bog til borgerne
Stadsretten udgives som en lille pixi-bog på 16 x 16 cm. og ca. 40 sider. De små bøger vil udleveres kvit og frit til kommunens borgere, når bogen kommer fra tryk.
Tilmeld dig nyhedsbrev herunder.
Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed diam nonumy eirmod tempor invidunt ut labore et dolore magna aliquyam erat. Lorem ipsum dolor sit amet.