Nyborg Stadsret blev indført som gældende bylov i Nyborg for 750 år siden. I anledning af jubilæet genudgives loven i en illustreret udgave med tegninger af satiretegneren Kresten Ivar.

2021 er et særligt år i Nyborg. Det er nemlig 750-året for Nyborg Stadsret. Fra år 1271 blev liv og færdsel i Nyborg nu reguleret ved en bylov.

”750-års jubilæet for Nyborg Stadsret fortjener en markering. Med lov skal land bygges, og Nyborg Stadsret er en vigtig milepæl i Nyborg bys historie”, siger Peter Wagner Mollerup, som er formand for Erhvervs- og Udviklingsudvalget i Nyborg Kommune, der netop har bevilget penge til at udgive den originale tekst fra 1271 i en nutidig og illustreret udgave, som Østfyns Museer har på vej.

Lov og ret med humor og kant
Som illustrator til udgivelsen er valgt satiretegneren Kresten Ivar, som i Nyborg blandt andet er kendt og berygtet for sine skarpe karikaturer af byens spidser i Bæltsprutten. Han skal nu i gang med at skabe illustrationer til den med nutidens øjne både ret brutale og blodige stadsret.

Mange af paragrafferne har paralleller til lovgivningen i dag. Men især datidens straffe adskiller sig  fra nutiden. I 1271 blev mænd hængt for tyveri, mens kvinder blev levende begravet.

”Stadsretten giver på mange måder et unikt indblik i, hvordan bybefolkningen – i henhold til lovens intentioner – skulle leve sammen i middelalderbyen Nyborg. Vi ønsker derfor med den kommende udgivelse at give et tekstnært indblik i vores fortids love og supplere disse med illustrationer og forklarende noter, så nutidige læsere kan være med”, siger museumsinspektør Mette Ladegaard Thøgersen.

Hårde straffe i middelalderens Nyborg
Stadsretten omfatter i alt 67 paragraffer, som regulerer mange forskellige aspekter af købstadslivet. Loven var i vid udstrækning inspireret af Ribes bylov, den strenge Riber Ret, som blev givet på et Danehof i Nyborg i 1269. På grund af Ribes hårdere straffe, opstod talemåden: ”Tak du din Gud, min søn, sagde kællingen, at du ikke kom for Riber Ret. Hun så sin søn hænge i Varde galge.”

Og Nyborg Stadsret var da også på mange måder ret streng. At blive levende begravet som beskrevet i § 29 var faktisk en barmhjertighedsgerning: ”Den kvinde som har stjålet og har fortjent at blive hængt med tyvekosterne, skal for sin kvindelige hæder levende begraves.”

I indledningen til Stadsrettet ridses lovens formål op:
”Efter vor Herres fødsel år 1271 på den sjette dag før den første juli, da gav og satte den strålende herre og fyrste, kong Erik, der dengang var konge i Danmark, kong Christoffers søns, på det tolvte år efter han var blevet konge i Danmark, Nyborg by med alle de bedste mænds råd og billigelse, som var i Danmark, hvorefter de skulle dømme, holde rettergang og forholde sig.”

Gratis bog til borgerne
Stadsretten udgives som en lille pixi-bog på 16 x 16 cm. og ca. 40 sider. De små bøger vil udleveres kvit og frit til kommunens borgere, når bogen kommer fra tryk.