fbpx

Online påskequiz

Afholdt
Bestil din gratis billet

Vi ”åbner” museerne og inviterer indenfor på online kulturquiz om kunst, vikinger og historie.

Påsken plejer at være den tid på året, hvor publikum strømmer til museerne, og sæsonen for alvor bliver skudt i gang. Det kan ikke lade sig gøre i år. Ikke desto mindre vil vi gerne invitere jer inden for på Østfyns Museer alligevel. I samarbejde med Bastionen og Nyborg Ungdomsskole inviterer vi derfor på en sjov og hyggelig quiz-aften med musik, fup-eller-fakta, besøg på museerne og masser af spørgsmål om kunst og historie.

Folk går på museum af mange årsager. For at blive klogere, for at få ro og fordybelse, for at hygge sig med venner og familie, for at blive overrasket, for at opleve skønhed, og for at blive mentalt udfordret. Som tiden er, kan vi ikke give folk den museumsoplevelse, som de kender. I stedet må vi prøve at opfylde vores publikums behov på en anden måde. Vi har derfor sammensat en quizaften, som bringer dig med rundt til både Johannes Larsen Museet, Vikingemuseet Ladby og Borgmestergården. Aftenen byder også på musiske indslag med den fabelagtige sangerinde Lise Bech Bendix. Værterne er Jesper Nielsen og Troels Malthe Borch.

Vinderen af quizzen modtager en stor påskehare og fyldte chokolader.
Vinderen af quizzen modtager en stor påskehare og fyldte chokolader.


Du kan nyde forestillingen mageligt tilbagelænet, eller du kan sidde klar med blyant eller smartphone og deltage i quizzen, alene eller sammen med det stærkeste hold af medkombattanter, som du kan finde. I quizzen skal du svare på sjove spørgsmål om vikinger, kunst, historie og æg. Alle spørgsmål har tre svarmuligheder. Så det er bare om at vælge rigtigt! Nogle gange bliver svarmulighederne præsenteret af vores helt særlige Fup-eller-Fakta-panel! Så må du se, hvem du tror præsenterer fakta, og hvem der fupper.

Det er femte gang Bastionen arrangerer online kulturquiz under corona-nedlukningen. Tidligere har temaerne været Musicals, Nyborg Slot, Tour de France og Litteratur. Nu er det blevet tid til museer, kunst og historie. Efterspørgslen på at deltage plejer at være stor. Så skynd dig, at tilmelde dit hold!