Kommende arrangement: Efterårsferie på Borgmestergården

Efterårsferien står i jagtens tegn. Kom forbi og oplev, hvordan kongen og adlen gik på jagt i middelalderen og renæssancen.

Vild mad fra skoven og havet, sanket, samlet, fisket og fanget, har altid været en del af den danske madhistorie. Efterårsferien på Borgmestergården byder i år på spændende oplevelser og viden om middelalderen og renæssancens jagter og forholdet til naturen.

Du vil også kunne møde søde hunde, snakke med en pilemager og se, hvordan en jæger forbereder det nedlagte vildt til tilberedning på det gamle støbejernskomfur i et væld af spændende retter. Børnene vil også kunne muntre sig med sjove lege og aktiviteter.

Fredag den 16. oktober fra kl. 19-22 er der også noget særligt for de voksne, når Mjødladen inviterer til mjødsmagning med tilhørende historiefortælling. Læs mere om arrangementet her.

Så kom forbi Borgmestergården i skolernes efterårsferie fra mandag den 12. oktober til fredag den 16. oktober, hvor der  fra kl. 11 – 15 afholdes efterårsaktiviteter for både børn og voksne.

Læs mere om programmet HER.

Efterårsferie på Borgmestergården 2020
Efterårsferie på Borgmestergården 2020
Efterårsferie på Borgmestergården