Bliv frivillig

Har du lyst til at hjælpe?

På Nyborg Slot er der rigtig mange frivillige kræfter igang med mange forskellige projekter. Med hjælp fra frivillige løses formidlingsopgaver og projekter, der ikke ellers havde været mulige.

Du kan være frivillig på mange måder!

Museet har mange frivillige tilknyttet. De bidrager på forskellig vis til museet alt efter ønske, lyst og evne.

Vi har i øjeblikket følgende frivillige grupper:

  • Frivillige til Danehof: Masser af sjove opgaver af enhver art til Danehof i Nyborg.
  • Det frivillige guidekorps: Sørger for, at alle turister såvel som borgere kan komme med på gratis rundvisninger på slottet og i byen.
  • Musik, sang og optræden: Maler byen middelalderrød.
  • Nyborg Slots Armbrøstlaug: Dykker ned i historien med udgangspunkt i armbrøsten.
  • Nyborg Slots Buelaug: En gruppe dygtige buemagere og skytter.
  • Nyborg Slots Byggelaug: Omfattende opgaver som at bygge en turneringsplads eller en kongetribune.
  • Nyborg Slots Dragtlaug: Flittige og kreative hænder er konstant i gang med at kreere historiske dragter til udstillinger og events.
  • Nyborgs Frie Lanser: Arbejder med ridder- og soldaterliv i middelalderen.
  • Bådelauget: Vedligeholder og sejler museumsbåden Johanne.
  • Isbådegruppen: restaurerer en gammel isbåd på Borgmestergården.
  • Borgmestergårdens urtehave-gruppe: Borgmestergårdens køkken har stor glæde af renæssancens krydderurter, som dyrkes i gården.

Kunne du tænke dig at hjælpe som frivillig og få hænderne ned i Nyborgs historie så kontakt frivilligkoordinator Sara Agnete Hanghøj på [email protected] eller tlf. 24298758.

Vi har brug for dine kræfter og kreative idéer!

Slotsguider